Julefrokost ude eller hjemme begynder med de praktiske rammer
Skal julefrokosten holdes ude eller hjemme? Svaret afhænger ikke kun af maden og stemningen. Begynd med gæstelisten, datoen og budgettet, før snakken falder på sild, snaps og bordpynt. Et selskab på 12 personer kan måske sidde omkring spisebordet med en ekstra plade, mens 24 gæster kræver andre løsninger. Nogen skal også stå for invitationer, indkøb og oprydning. Overvej derfor, hvem der har tid og lyst til arbejdet før, under og efter festen.
Afklar rammerne for julefrokost ude eller hjemme
Lav først en foreløbig gæsteliste, og find to eller tre mulige datoer. Bed gæsterne svare inden en bestemt frist, så planlægningen ikke går i stå i en lang beskedtråd. I en vennegruppe kan én person samle svarene. På en arbejdsplads bør det også være tydeligt, hvem der kan godkende udgiften og bestille arrangementet.
Sæt derefter et samlet budget frem for kun at afsætte penge til maden. Hvis 16 deltagere hver betaler 600 kr., har I eksempelvis 9.600 kr. at holde festen for. Det er et regneeksempel, ikke et prisoverslag for et bestemt arrangement. Pengene skal dække mad, drikkevarer og eventuelle ekstraudgifter til transport, lokaleleje eller leje af service.
Tal også om, hvilken slags aften gæsterne forventer. Skal alle sidde samlet til en lang middag, eller skal der være plads til dans bagefter? Skal festen slutte på et bestemt tidspunkt? Skriv aftalerne ned i få linjer. Så har I noget konkret at vurdere både restauranter og hjemmets muligheder ud fra, før nogen binder sig til en bestilling.
Sammenlign plads og arbejdsopgaver før du vælger
Når rammerne ligger fast, kan du sammenligne to konkrete løsninger. Stil ikke en fuld restaurantpakke op imod prisen på råvarer alene. Hjemmefesten kræver måske ekstra stole, levering af mad, isterninger og flere glas. Ude kan der til gengæld være tillæg for drikkevarer eller et særskilt lokale. Bed om en skriftlig pris, hvor det tydeligt fremgår, hvad der er med.
Se samtidig hjemmets indretning efter. Prøv at placere bord og stole, og undersøg, om gæsterne kan komme forbi hinanden, når alle sidder ned. Køleskabsplads og ovnens kapacitet kan sætte grænsen, selv om stuen er stor nok. Et feststed skal tilsvarende vurderes på mere end antallet af siddepladser.
- Kan alle sidde samlet, og er der plads til overtøj?
- Passer adgangsforhold og toiletter til de inviteredes behov?
- Hvem serverer, fylder op og tager opvasken?
- Hvornår skal lokalet eller boligen være ryddet?
- Hvilke udgifter kommer oven i den oplyste madpris?
Fordel opgaverne ved en hjemmefest, før I vælger den løsning. Hvis ingen vil tage oprydningen, skal I finde en løsning på det nu. Det er ikke en detalje, der kan vente, til festen er slut.
Fastlæg aftalerne om julefrokost ude eller hjemme
Vælg først sted, når dato, forventet deltagerantal og økonomi hænger sammen. Ved en reservation ude skal du læse vilkårene for depositum, afbestilling og ændringer i antallet af gæster. Spørg, hvornår det endelige gæstetal skal oplyses, og hvad der sker, hvis en deltager melder fra efter fristen. Få også bekræftet ankomsttid, sluttid og eventuelle begrænsninger for musik.
Ved en julefrokost hjemme bør værten og de øvrige arrangører lave tilsvarende aftaler. Hvem lægger ud for indkøbene, hvornår overfører gæsterne penge, og hvordan fordeles udgifterne ved afbud? En fælles kasse kan være praktisk, men aftal på forhånd, hvilke køb den skal dække.
Send derefter invitationen med adresse, tidspunkt, pris og svarfrist. Bed samtidig gæsterne oplyse allergier og særlige kostbehov direkte til den, der koordinerer maden. Læg gerne din egen svarfrist nogle dage før leverandørens. Så har du tid til at rykke for manglende svar uden at skulle ændre bestillingen i sidste øjeblik.
Planlæg menuen efter køkkenets kapacitet
Menuen kommer efter de praktiske aftaler. Hjemme bør du først beslutte, hvor mange retter der skal være varme samtidig. Flæskesteg, lune frikadeller og varm leverpostej kan hurtigt konkurrere om én ovn. Ovnpladsen skal også passe til de retter, som en måltidskasse
eventuelt bidrager med til menuen. Lad eventuelt de kolde retter komme på bordet først og de varme senere. Når serveringsrækkefølgen er på plads, er det også nemmere at lave indkøbsliste og tidsplan.
Bestiller du mad udefra, skal afhentning eller levering passe ind i forberedelserne. Spørg, om maden kommer klar til servering, eller om noget skal varmes og anrettes. Afklar desuden, om fade og andet udstyr skal returneres, og hvornår det skal ske. Aftal, hvem der står for både afhentning og aflevering, så opgaverne ikke ender hos værten af sig selv. Du kan trække på erfaringer fra tidligere selskaber, hvor du har tilberedt mortens aften menu
til mange gæster.
Ved et arrangement ude handler menuplanlægningen især om at få bekræftet alternativer og serveringsform. Spørg, hvordan særlige kostbehov håndteres, og om maden serveres som buffet eller ved bordet. Aftal drikkevarerne særskilt. Fast pris, betaling efter forbrug og individuelle regninger har hver deres betydning for budgettet og for, hvad gæsterne selv skal betale på aftenen.
Lav en drejebog for dagene omkring festen
Når bestillingerne er på plads, samler du opgaverne i en enkel tidsplan. Skriv både tidspunktet og navnet på den ansvarlige. Formuleringen »vi køber drikkevarer« er mindre brugbar end »Mette køber drikkevarer torsdag og afleverer dem fredag kl. 16«. Planen behøver ikke være omfattende, men andre end arrangøren skal kunne forstå og bruge den.
Ved en hjemmefest kan borddækning, optælling af service og klargøring af garderobe klares dagen før. På selve dagen skal der være tid til levering, anretning og de sidste praktiske ting, inden gæsterne kommer. Lad ikke værten være eneste kontaktperson, hvis vedkommende samtidig laver mad. Udpeg en anden, der kan tage imod leverancer og svare på beskeder.
Holder I festen ude, kan en kontaktperson tage imod gæsterne og afklare ændringer med personalet. Aftal på forhånd, hvem der kontrollerer regningen og godkender ekstra bestillinger. Ved en hjemmefest skal oprydning og returnering af lånte ting også i kalenderen. Fordel opgaverne under planlægningen frem for at lede efter hjælp, når de sidste gæster tager frakkerne på.
Hvor tidligt skal du begynde at planlægge?
Begynd, så snart du har en nogenlunde gæsteliste og nogle mulige datoer. Det gælder især, hvis festen skal ligge en bestemt fredag, eller I har udset jer et bestemt lokale. Spørg stedet om ledighed og bestillingsfrister, før du sender den endelige invitation. Holder I festen hjemme, kan datoen også afhænge af, hvornår de personer, der skal hjælpe, har mulighed for det.
Kan du holde festen hjemme uden selv at lave maden?
Ja, du kan bestille hele menuen eller enkelte retter og selv stå for resten. Afklar inden bestilling, hvor meget køleplads, opvarmning og anretning leveringen kræver. Færdiglavet mad kan stadig kræve en del arbejde lige før servering. Bed derfor om en konkret beskrivelse af, hvad du selv skal gøre, så opgaverne passer til køkkenet og de hænder, du har til rådighed.